Hele min soegen startede ud af et uventet faenomen. En uro der blev skabt i mig, som en kilometertaeller der blev nulstillet og paa ny arbejdede sig langsomt fremad, eller maaske mere som et urvaerk der blev trukket op. Tandhjulene der falder i hak, smurt af mit eget indre bevaeger de sig lydloest i mig. Det var ting der rakte langt ud over min forstaaelse. Naar man hoerer en hund der goer i natten, uden at vide hvor, eller hvorfor. Du laegger maaske ikke maerke til det, men den er der. Fylder det store moerke rum med sit skrig, der giver genlyd ud i det uendelige moerke. Det har efterladt mig uden et eksistentielt grundlag for min tilstedevaerelse. Alligevel er jeg her endnu. Jeg er dog ude af stand til at forklare hvor laenge.
Dette er kun fragmenter af historien, men ogsaa historier i fragmenterne.
No comments:
Post a Comment